“Hvorfor?”

”Hvorfor?” er muligvis det mest spændende spørgsmål du kan stille – ikke mindst hvis det er dig selv du stiller det til. Vi har alle sammen vores vaner, vores måder at gøre tingene på og vi har alle truffet en lang række valg fra barnsben og til nu – valg, som har bragt os dertil hvor vi er nu og gjort os til dem vi er.

Men hvorfor?

Hvorfor traf vi lige de valg på de tidspunkter? At analysere alle valg, som vi har truffet, er en umulig og sikkert også nyttesløs opgave. Derimod kan det godt give mening at prøve at kigge på de lidt større og måske seneste valg. Det kunne f.eks. være: ”hvorfor valgte jeg netop den uddannelse?” eller ”hvorfor søgte jeg det job i den virksomhed?”.

En hjælp til at afklare ambitioner og drømme

”Hvorfor skulle jeg stille de spørgsmål?” tænker du. Det skal du fordi svarene kan være med til at skabe den underliggende forståelse for dine ambitioner og drømme. Det er vigtigt at være afklaret omkring motiverne bag ambitionerne og drømmene. På den måde øger du sandsynligheden for at det reelt er dine ”egne” ambitioner, som du forfølger og ikke nogen som er drevet af gamle vaner, lette løsninger eller omgivelsernes normer. Alt i alt burde det give større arbejds- og livsglæde på den lange bane.

Metoden med de fem ”Hvorfor?”

Se en beskrivelse her… Prøv om du kan komme gennem alle fem lag. Start med noget som du enten for nyligt har besluttet dig for eller evt. noget, som du lige nu går og overvejer.

Blev du klogere på dig selv? Måske gav den lille øvelse måske endda anledning til at omgøre en tidligere beslutning eller måske gav det klarhed omkring de overvejelser du går rundt med lige nu.

”Hvorfor?” i teams etc.

Ud over at du kan forsøge at gøre det til en vane at udfordre dig selv med de fem ”Hvorfor?” når du står overfor et valg, så kan du også bruge metoden i andre sammenhænge – f.eks. fælles beslutninger i et team. Måske træffer du ikke beslutningen, men i nogle tilfælde kan du have mulighed for at udfordre den. Vær dog opmærksom på hvordan du gør – fem hurtige ”Hvorfor?” kan måske virke provokerende på nogle og så er effekten ofte negativ. Start evt. med at forklare metoden så alle forstår hvorfor du bliver ved med at spørge ”Hvorfor?”…

Læs mere om mentoring og coaching hos Talently her…

Pas på at du ikke bliver din egen stopklods!

Stopklods!

Kender du Harry Motor? Han var en dansk erhvervsmand og tidligere direktør for Volvo i Danmark. Måske var han det modsatte af en stopklods – han havde fart på. Udover at være direktør, så var han også forfatter. Linket ovenfor tager dig til saxo.com og en oversigt over de bøger han har skrevet.

Det er ikke litteratur på højt niveau og det er heller ikke tunge (i kg) sager – men det er fornøjeligt, letlæseligt og brugbart i praksis!

To af de læringer, som Harry Motors bøger har givet, er at man altid skal

1. Sørge for at ens chef har succes!
2. Sikre at man er undværlig..

Sørg for at din chef har succes!

I næsten alle organisationer er det lederen/chefen, der har “magten” over medarbejderen. Det er chefen, der sætter lønnen, det er chefen, der indstiller til forfremmelse og det er chefen, der hyrer/fyrer.

Chefen har (som regel) også en chef – og præcis samme mekanismer gælder i den relation. Hvis du kan være med til at sikre, at din chef har succes, så kan han/hun bedre med til at sikre næste chef-niveau har succes. Hvis du gør din chef succesfuld, så er det meget tænkeligt, at du kommer til at opleve en bedre relation og bedre vilkår – løn, forfremmelse etc.

Vær sikker på at du er undværlig…

Din chefs succes må dog ikke afhænge så meget af dig at du ikke kan undværes. Det vil nemlig betyde, at chefen vil forsøge at fastholde dig og dermed begrænse dine muligheder for nye udfordringer, forfremmelser etc.

Du skal derfor sikre chefens succes på en måde, hvor han/hun over tid “kan stå alene” eller du skal satse på at når chefen rykker opad, så bliver du tager med.

Når det gælder det mere konkrete arbejde og de opgaver, som du sidder med, så skal du også tænke på at du skal kunne undværes. Det er måske modsat den intuitive tanke man kan have om, at man sikrer sig bedst hvis man er uundværlig. Mange følger den logik og forsøger derfor at holde sin viden for sig selv. De skaber komplicerede og udokumenterede systemer og lægge snubletråde ud for andre. Det vil ofte ende med at de selv kommer til at sidde fast. Det kommer en stopklods i vejen!

Et eksempel (som du sikkert selv kan beskrive endnu bedre!)

Som softwareudvikler har du alle muligheder for at “sikre din position”. Du kan skrive ineffektiv kode (der dog virker), som ikke er dokumenteret og svært at finde rundt i. Eller du kan skrive klar, tydelig og veldokumenteret kode, som andre nemt kan arbejde videre med. Det er de færreste, som bevidst skriver dårlig kode – men endnu flere kunne have stor glæde af at bruge flere ressourcer på at skrive kode, som andre kan arbejde direkte videre med.

Internt eller eksternt?

Uanset om dit ønske er udvikling og fremdrift internt på din nuværende arbejdsplads eller om du på sigt kigger udad efter nye muligheder, så er vigtigt, at du ikke bliver din egen stopklods. Brug nogle mentale ressoucer på at tænke over de to Harry Motor-råd. Du kan naturligvis også tage en dialog med din Talent Manager om det 🙂

Læs mere om mentoring og coaching hos Talently her…

Karriereveje inden for softwareudvikling

10 karriereveje du kan gå

Softwareudviklere er blandt de mest efterspurgte specialister i dag. IT-sektoren er en sektor, der konstant udvikler sig. Det giver mange muligheder for specialister, der ønsker at udvide deres karriere. Hvis du er interesseret i at udvikle dig som softwareudvikler, er der mange karriereveje, som du kan forfølge. I dette indlæg vil vi kigge nogle af de mest populære og lukrative karriereveje inden for softwareudvikling.

1. Softwareudvikler: En softwareudvikler er en specialist, der skaber softwareprogrammer, som kan bruges til en bred vifte af formål. Denne rolle indebærer ofte kodning, testning og debugging af applikationer samt samarbejde med andre udviklere og teammedlemmer for at opnå et fælles mål. Softwareudviklere kan arbejde på projekter inden for forskellige områder såsom webudvikling, mobiludvikling eller spiludvikling.
2. Softwarearkitekt: En softwarearkitekt er en teknisk leder, der har ansvaret for at designe og udvikle softwareapplikationer, der er i overensstemmelse med organisationens overordnede strategi og mål. De definerer softwarens overordnede struktur og funktionalitet. De arbejder tæt sammen med andre udviklere og teammedlemmer for at sikre, at softwaren opfylder organisationens behov og krav.
3. Projektleder: En projektleder indenfor softwareudvikling har ansvaret for at planlægge, koordinere og styre udviklingsprojekter fra start til slut. De arbejder tæt sammen med softwareudviklere og andre teammedlemmer for at sikre, at projektet leveres til tiden, inden for budgettet og med de specificerede krav.
4. Testleder: En testleder er ansvarlig for at koordinere og udføre test af softwareapplikationer og således være med til at sikre, at de fungerer korrekt og opfylder de specificerede krav. De arbejder tæt sammen med softwareudviklere og projektledere for at sikre, at softwareapplikationer er fejlfri og fungerer optimalt.
5. DevOps: En DevOps er en professionel, der har en stærk forståelse af både softwareudvikling og IT-drift. De arbejder tæt sammen med udviklingsteamet for at sikre, at softwareapplikationer kan implementeres og driftes problemfrit i et produktionsmiljø. Deres rolle indebærer ofte automatisering af deployment-processen og overvågning af applikationens ydeevne.
6. Data Engineer: En Data Engineer bruger sin ekspertise inden for softwareudvikling og dataanalyse til at designe og implementere applikationer, der kan behandle store mængder data. De arbejder tæt sammen med data science-teamet for at sikre, at softwareapplikationer er effektive til at bearbejde data og producere relevante resultater. Deres rolle indebærer ofte brug af avancerede værktøjer og teknologier til at håndtere store mængder data og komplekse databehandlingsproblemer.
7. Sikkerhedsspecialist: En sikkerhedsspecialist indenfor softwareudvikling er specialiseret i at sikre, at softwareapplikationer er beskyttet mod sikkerhedsbrud og cyberangreb. De arbejder tæt sammen med udviklingsteamet for at identificere og fjerne sikkerhedsrisici i softwareapplikationer. De sikrer, at applikationen er beskyttet mod potentielle trusler og angreb.
8. UX/UI-designer: En UX/UI-designer er en professionel, der har en stærk forståelse af brugeroplevelse og brugergrænseflade-design. De arbejder tæt sammen med softwareudviklere og andre teammedlemmer for at designe og implementere softwareapplikationer, der er nemme at bruge og har en intuitiv brugergrænseflade. Deres rolle indebærer ofte brug af avancerede designværktøjer og teknologier til at skabe visuelle elementer og brugergrænseflader.
9. Cloud-udvikler: En cloud-udvikler er en professionel, der har en stærk forståelse af cloud computing-teknologier og -platforme. De arbejder tæt sammen med softwareudviklere og andre teammedlemmer for at designe og implementere softwareapplikationer, der kan køre på skyen og drage fordel af skyens skalerbarhed og ydeevne. Deres rolle indebærer ofte brug af avancerede værktøjer og teknologier til at opbygge, teste og implementere applikationer i skyen.
10. Machine Learning ingeniør: En machine learning ingeniør er en specialist, der har en stærk forståelse af machine learning-teknologier og -metoder. De arbejder tæt sammen med data science-teamet og softwareudviklere for at designe og implementere softwareapplikationer, der kan udnytte machine learning-teknologier til at forbedre applikationens ydeevne og funktionalitet. Deres rolle indebærer ofte brug af avancerede værktøjer og teknologier til at træne, teste og implementere machine learning-modeller.

Konklusion

Som du kan se, er der mange karriereveje at overveje, hvis du vil skabe en karriere inden for softwareudvikling. Hver karrierevej har sine egne unikke udfordringer og krav. De tilbyder alle mulighed for vækst og udvikling som fagperson. Uanset hvilken karrierevej du vælger, er det vigtigt at være engageret og holde sig ajour med de nyeste teknologier og trends inden for softwareudvikling. En stærk forståelse af softwareudviklingens grundlæggende principper og en interesse i at lære og udvikle sig vil hjælpe dig med at skille dig ud og lykkes i din karriere.

Husk også…

Uanset hvilken karrierevej du vælger, er det også vigtigt at huske på vigtigheden af kommunikation og samarbejde. Softwareudvikling er sjældent en solo-indsats. Evnen til at samarbejde med andre teammedlemmer og kommunikere klart og effektivt vil være afgørende for din succes.

Endelig er det vigtigt at huske, at karriereudvikling ikke kun handler om at avancere til højere stillinger og højere lønninger. Det handler også om at lære og udvikle sig som fagperson og finde mening og tilfredsstillelse i dit arbejde. At finde en karrierevej, der matcher dine interesser, styrker og værdier, er nøglen til en lang og givende karriere indenfor softwareudvikling.

Så hvad venter du på?

Udforsk dine muligheder og vælg den karrierevej, der er bedst for dig. Softwareudvikling er en spændende og dynamisk industri. Med den rette indsats og engagement kan du opnå stor succes og opfyldelse i din karriere. Måske står du et sted, hvor alle karriereveje er åbne – eller måske har du taget de første skridt i en bestemt retning. Uanset hvad, så er Talently din sparringspartner på rejsen. Brug din talent manager aktivt. Bed om råd, opsøg viden og træk på den viden og erfaring, som er til din rådighed.

Læs mere om mentoring og coaching hos Talently her…

Hvis du er nysgerrig omkring de forskellige roller, så kan du evt. lytte til en interessant podcast fra Red Hat. Red Hat står bag en lang række spændende podcasts og en af serierne fokuserer netop på de forskellige roller, som er beskrevet ovenfor. Du finder serien her: Compiler Re-role

Karriere SWOT-analyse

En karriere SWOT-analyse er et effektivt værktøj til karriereplanlægning og -udvikling, men mange karrierecoaches og uddannelsesvejledere fejlfortolker modellen. For at udnytte værktøjets fulde potentiale i forbindelse med karriereplanlægning er det vigtigt at fokusere på personlige faktorer frem for strategiske og markedsføringsrelaterede faktorer.

Styrker, Svagheder, Muligheder, Trusler

Traditionelt set er en SWOT-analyse opbygget omkring fire elementer: styrker, svagheder, muligheder og trusler. Det er vigtigt at forstå, at en karriere SWOT-analyse skal gennemføres i konteksten af de mål, du vil opnå. Først skal du formulere et klart mål. Derefter skal du identificere faktorer, der kan hjælpe eller forhindre dig i at nå målet. Det er afgørende at være så specifik som muligt i dine svar. Det gør du for eksempel ved at specificere dine styrker og svagheder i relation til dit mål. Jo mere detaljeret dine svar er, jo mere værdifuld vil SWOT-processen være for dig.

Det er også vigtigt at være opmærksom på faktorer, der kan påvirke dit mål og som er uden for din kontrol. Det er også vigtigt at huske, at faktorer, der identificeres som trusler, ikke nødvendigvis er uovervindelige, og muligheder er ikke nødvendigvis lette at udnytte. For at opnå det bedste resultat med SWOT-analysen er det derfor vigtigt at tænke kreativt og overveje, hvordan du kan maksimere dine styrker, minimere dine svagheder, udnytte dine muligheder og tackle dine trusler.

SWOT-skabelon

Hvis du vil arbejde med en karriere SWOT-analyse, så er artiklen bag ovenstående summary her… Artiklen beskriver konceptet i detaljer og kommer med en “opskrift”, som er lige til at følge.

Undervejs vil du med stor sandsynlighed støde ind i spørgsmål og udfordringer, som du med fordel kan tage op med din Talent Manager i en kommende 1-1 samtale.

Never ending story…

En karriere SWOT-analyse bliver aldrig helt færdig. Du vil hele tiden blive klogere på dig selv og din karriere og så skal analysen ajourføres. Efterhånden som din karriere udvikler sig, ændres konteksten for analysen også – og så er ajourføring også påkrævet.

Læs mere om mentoring og coaching hos Talently her…

Gode relationer på jobbet

Gode relationer på arbejdspladsen er afgørende for en positiv arbejdskultur og for at opnå en høj grad af motivation og effektivitet blandt medarbejderne. Ifølge en undersøgelse fra Gallup, har medarbejdere, der har stærke relationer med deres kolleger, en højere grad af jobtilfredshed. De er også mindre tilbøjelige til at søge andre jobmuligheder.

Det er derfor afgørende, at man arbejder på at opbygge og vedligeholde stærke relationer på arbejdspladsen. I denne blogpost vil vi dele 5 tips, som kan hjælpe med at forbedre relationerne på arbejdspladsen. Fra åben og ærlig kommunikation til at være en god holdspiller. Disse tips hjælpe med at skabe en positiv arbejdskultur og forbedre relationerne mellem kollegerne.

Fem tips

1. Kommuniker åbent og ærligt: Det er vigtigt at kommunikere åbent og ærligt med dine kolleger, da det kan hjælpe med at opbygge tillid og forståelse. Det er også vigtigt at lytte aktivt til de andre, så du kan forstå deres synspunkter og bekymringer.
2. Vær proaktiv: Det er vigtigt at tage initiativ til at forbedre relationerne på arbejdspladsen. Det kan være ved at arrangere sociale aktiviteter eller ved at invitere kollegerne ud til frokost. Det kan også være ved at tilbyde hjælp og støtte til dine kolleger, når de har brug for det.
3. Respektér andres meninger: Det er vigtigt at respektere andres meninger og synspunkter, selvom de ikke altid stemmer overens med dine egne. Det er vigtigt at være åben for at lære af andre og at acceptere, at ikke alle er enige om alt.
4. Vær en god holdspiller: Det er vigtigt at arbejde sammen som et team og at være en god holdspiller. Det kan hjælpe med at øge motivationen og effektiviteten på arbejdspladsen. Det kan også hjælpe med at forbedre relationerne mellem kollegerne.
5. Vær professionel: Det er vigtigt at opføre sig professionelt på arbejdspladsen. Det betyder at være til tiden, at følge de etablerede regler og retningslinjer, og at opføre sig ordentligt over for kollegerne. Det kan hjælpe med at skabe en positiv arbejdskultur og med at forbedre relationerne på arbejdspladsen.

Det er vigtigt at arbejde på at forbedre relationerne på arbejdspladsen, da det kan hjælpe med at skabe en positiv arbejdskultur og med at øge motivationen og effektiviteten hos medarbejderne. Ved at kommunikere åbent og ærligt, tage initiativ, respektere andres meninger, være en god holdspiller og opføre sig professionelt, kan man arbejde på at forbedre relationerne på arbejdspladsen.

Konklusion

I denne blogpost har vi beskrevet 5 tips, der kan hjælpe med at forbedre relationerne på arbejdspladsen. Fra åben og ærlig kommunikation til at være en god holdspiller. Det afgørende er at arbejde på at opbygge og vedligeholde stærke relationer på arbejdspladsen.

For at få mest muligt ud af de råd, vi har givet i denne blogpost, anbefaler vi, at du:

1. Tager initiativ til at forbedre relationerne på arbejdspladsen ved at arrangere sociale aktiviteter eller ved at invitere kollegerne ud til frokost.
2. Viser respekt for andres meninger og synspunkter, selvom de ikke nødvendigvis stemmer overens med dine egne.
3. Fokuserer på at være en god holdspiller og på at arbejde sammen som et team.

Ved at følge disse råd, vil du kunne opbygge og vedligeholde stærke relationer på arbejdspladsen, og skabe en positiv arbejdskultur, der fremmer motivation og effektivitet blandt medarbejderne.

Læs mere om mentoring og coaching hos Talently her…

Arbejdsglæde er vigtigt!

Du bruger (mindst) halvdelen af din vågne tid på arbejde. Derfor er det heller ikke ligegyldigt hvorglad du er for dit job. Arbejdsglæde er et begreb som blevet eget mere relevant og som har fået langt større betydning i løbet af de seneste år.

Artikler om arbejdsglæde

Hos Jobindex har man i flere år arbejdet aktivt med jobglæde og de har udarbejdet en række brancherapporter, der kortlægger jobglæden i f.eks. detailbranchen, life-science, den finansielle sektor m.fl. – se artiklerne her

I et europæisk perspektiv har happiness@work også publiceret en lang artikler om emnet – dem kan du finde her

Hvordan er din arbejdsglæde?

Glæder du dig til mandag morgen og føjter du på vej til job – hvad enten det er en køretur på cykel/i bil/med tog eller et par skridt hen til skrivebordet i arbejdsværelset?

Arbejdsglæde er individuelt og personligt. Derfor er det også vigtigt, at du selv er opmærksom på, hvad der gør dig glad og hvad der giver dig energi. Selvom det måske ikke er noget, som du går og tænker over til hverdag, så ved du sandsynligvis allerede hvad arbejdsglæde er for dig. Prøv at stoppe op og giv det en aktiv tanke. Notér for dig selv, hvad du elsker ved dit job og hvorfor. Prøv også at finde ud af hvad du ikke er så glad for og som måske tager energien og engagementet fra dig.

Er arbejdsglæde på agendaen hos jer?

Mange virksomheder arbejder allerede aktivt med arbejdsglæde – måske endda uden at vide det og uden at det er italesat som sådan. Det kan være din virksomhed fokuserer på work/life balance eller employee engagement eller andre tilsvarende emner. Det er ”same same but different”…

Hvem har ansvaret for din arbejdsglæde?

Det har du selv! Din arbejdsgiver skal sørge for nogle rammer, der giver dig mulighed for at skabe din egen arbejdsglæde. Daniel Pink beskriver tre elementer, som han mener skal være på plads:

1. Autonomy
2. Mastery
3. Purpose

Autonomy er muligheden for selv at tilrettelægge sin hverdag. Ingen strikse regler omkring f.eks. dress code, arbejdstider/sted, numeriske mål etc.

Mastery er muligheden for at vokse ved at lære og ved at øve sig. Det hele tiden at blive dygtigere og udnytte sit potentiale er vigtigt.

Purpose er det store billede. Det handler om at få virksomhedens mål og personlige mål til at harmonere – hvad enten det handler om at skabe grønne energiløsninger, reducere fattigdom eller blot være med til at give andre mennesker mulighed for Autonomy og Mastery.

Hvis du ikke har en arbejdsgiver, der giver rum til Autonomy, Mastery og Purpose, så skal du tænke over om du er det helt rigtige sted. Autonomy er nok det nemmeste at ”måle” hvorimod Mastery og især Purpose kræver en stor selvindsigt. Det er her dit eget ansvar for arbejdsglæde især kommer i spil. Inden du afskriver din nuværende arbejdsgiver, skal du være 100% sikker på, at du selv har styr på hvad du vil og hvorfor du vil det.

Skab selvindsigt først

Brug tid på at øge din selvindsigt. En god måde er sparring/coaching/mentoring med nogen, som vil dig det bedste og som tør udfordre dig. Din Talent Manager hos Talently er et oplagt valg 😊

Gør en indsats for arbejdsglæden – også for andre

Det er et gammel mundheld at hvis du smiler til verden, så smiler verden til dig. Prøv det!

Læs mere om mentoring og coaching hos Talently her…

Lønforhandling… Det er den tid på året!

Lønforhandling er lige om hjørnet

Rigtigt mange virksomheder justerer løn i forbindelse med årsskiftet. Det betyder som regel, at en lønforhandling starter i oktober/november.

Nogle virksomheder samler lønsnakken med den generelle MUS. Det kan der være udmærkede argumenter for – f.eks. det stærke, at næste års lønniveau baseret på historisk performance og fremtidige aftaler om individuelle målsætninger. På den anden side giver det også risiko for at MUS-delen ikke får den opmærksomhed, som den fortjener fordi begge parter sidder og tænker på hvordan ”forhandlingen” kommer til at gå.

Split op hvis du kan

Hvis du selv kan påvirke processen, så prøv om ikke det er muligt at splitte MUS og lønforhandling. Tag MUS først og fokuser på at lytte til feedback og at få lavet nogle gode og udviklende aftaler for det kommende år. Din lønforhandling kan så tages særskilt, f.eks. ugen efter MUS.

Hvordan skal du så forholde dig til løndialogen?

Først og fremmest skal du op med dig selv hvad der har værdi for dig. Er det vigtigt at lønnen er så høj som muligt eller er der andre ting, der spiller ind? Det kommer vi tilbage til.

Det er også en god ide, at du orienterer dig om det generelle lønniveau for det job, som du har – med hensyntagen til anciennitet, uddannelsesniveau, geografi og alle de andre parametre, som indgår i lønstatistikker. Et godt sted at finde en passende statistik er hos din fagforening. Husk at være grundig i opstillingen af parametrene og vær opmærksom på både gennemsnit og spredning.

Det kan også være, at det er en mulighed at tage en snak med f.eks. tidligere studiekammerater eller nuværende kolleger. Det er som regel noget mere følsomt, men værd at overveje.

Er du tilfreds lige nu?

Hvor tilfreds er du alt i alt med dit nuværende lønniveau? Hvis du generelt set er tilfreds, så handler det jo primært om at justere og regulere så du bliver nogenlunde dækket ind i forhold til den generelle lønudvikling. Er du derimod ikke tilfreds med dit nuværende lønniveau, så vil opgaven være at forsøge at bringe lønnen op på ”rette” niveau inkl. regulering i forhold til inflation etc.

Sæt et beløb

Beslut dig for et beløb, som du mener er både ret og rimeligt i forhold til markedsniveau, dine kvalifikationer og din indsats. Sæt også gerne et bundniveau, som er det mindste beløb som du vil finde acceptabelt og også gerne et jubelniveau som ville gøre dig virkelig glad.

Andre muligheder en penge

Inden du starter en lønforhandling/løndialog bør du have tænkt igennem hvilke andre elementer i dine ansættelsesbetingelser, som du tillægger stor værdi. Det kunne være:

• Fleksibilitet ift. arbejde hjemme/kontor/coworking space
• Fleksibilitet ift. arbejdstider
• Adgang til frokostordning (nogle steder inkluderer det morgenmad og mulighed for at tage ”madpakke” med hjem)
• Efteruddannelsesprogram – mulighed for kurser, bøger, deltagelse i konferencer etc.
• Pension (både størrelse og indhold i form af forsikringer etc.)
• Betalt IT-udstyr/internet – evt. decideret hjemmekontor med stol, bord etc.
• Ekstra feriedage
• Barns anden sygedag
• Firmabil/-cykel, togkort eller anden form for transport

Du kan selv fortsætte listen. Skriv de elementer ned, som du syntes ville være værdifulde for dig – også gerne selv om det ikke er de ”normale” ting. Prioritér elementerne!

Løndialog eller lønforhandling?

Meget ofte er det mere løndialog end lønforhandling. Din leder har et budget (som regel et lønbudget i kroner, der er derfor ovenstående liste med ekstra elementer kan være rar at have), som ikke kan overskrides. Derfor er det helle ikke altid, at der er mulighed for at påvirke lønforslaget ret meget.

Hvis lederens forslag rammer dit jubelniveau, så er alt godt og samtalen er slut. Lad være med at presse citronen, du har jo fået det, som ville gøre dig virkelig glad.

Sandsynligvis rammer lønforslaget lidt under dit jubelniveau og så kan du med fordel ”forhandle” således:

• Spørg ind til hvordan lederen når frem til det foreslåede beløb
• Forsøg at afdække ”hvad du manglede” for at kunne have gjort dig fortjent til mere. Hvis I har haft MUS i en særskilt samtale, så referer evt. tilbage til den hvis det er relevant.
• Fortæl hvad du havde forventet og underbyg med statistik samt eksempler på hvordan du har performet. Fremhæv hvordan du har udviklet dig fagligt siden sidste løndialog og forklar så sagligt som muligt hvorfor du mener, at dit beløb er mere rimeligt.
• Hvis ikke du kan komme igennem med et højere beløb, så skal du have din liste med alternative elementer frem. Nogle af elementerne kan være ”gratis” for din leder og have værdi for dig – det er dem, der er nemmest at få OK til. Andre koster noget men belaster måske ikke lønbudgettet, dem skal du nok kæmpe lidt hårdere for.

Uanset hvordan forhandlingen/dialogen forløber, så forsøg at holde følelser og temperament udenfor og vær så saglig som mulig. Husk hele tiden på, at din leder har sine begrænsninger i forhold til budget etc. og han næppe forsøger at ”snyde” dig. Tværtimod ønsker de fleste ledere at imødekomme lønforventninger så godt som muligt. Hvis du undervejs i samtalen kan give din leder nogle ”wins”, så er det ekstra bonus.

Efter lønforhandling

Sig tak for en god snak. Forhåbentlig fik du hvad du ønskede – eller meget tæt på. Nu kan du fokusere den næste periode på at performe til dit bedste niveau og dermed lægge grunden for en god dialog til næste år.

Lønstatistik

IDA’s lønstatistik

PROSA’s lønstatistik

Læs mere om mentoring og coaching hos Talently her…