Archive: 3. november 2023

Karriere er ikke (kun) et spørgsmål om jobskifte

succesfuld software udvikler efter jobskifte

Talently fokuserer på at hjælpe de dygtigste IT-talenter med deres karriere. I Den Store Danske er det bla. beskrevet som: ” Karriere kan være udtryk for det forhold, at en person avancerer fra et trin til det næste. Karriereforløbet er knyttet til graden af social anerkendelse eller status i arbejdslivet eller andre dele af samfundslivet, fx politik.”

Avancere = jobskifte?

Hvad betyder det at avancere fra et trin til de næste? Skal man altid bevæge sig opad i organisationspyramiden eller er et skridt til siden (eller måske endda nedad) også et avancement hvis det medfører nye og udfordrende opgaver? Hvor tæt knyttet er avancement til jobskifte – og er et jobskifte altid lig med skifte af arbejdsgiver?

Det starter med afklaring

For Talently er det vigtige, at karriereforløbet matcher talentets udvikling, faglige kundskaber, ambitioner og drømme. Det betyder, at vi altid starter med at bruge tid og ressourcer på at få afdækket netop disse elementer inden vi for alvor kan tage hul på den egentlige karrierecoaching/ -mentoring.

Vær ambitiøs!

Du skal ikke gå på kompromis med dine ambitioner – men du skal være afklaret omkring dem. Ofte forbindes det at være ambitiøs med at man gerne vil have ”store” stillinger, flotte titler og høj løn. Det kan dog også være, at man gerne vil lave produkter af høj kvalitet eller produkter, der synligt forbedrer livet for andre mennesker. Måske er ambitionen at sikre sin egen familie et godt liv og se sine børn vokse op og blive gode mennesker. Det er indlysende, at de valg, som man skal træffe i løbet af sin karriere, er vidt forskellige afhængigt af hvad ambitionen er.

Bliv i jobbet og avancér til næste trin der

Et af de bedste generelle karriereråd er: ”lad være med at skifte arbejdsgiver”. Det er naturligvis lidt forsimplet, men generelt skifter mange job for hurtigt. Når der er mange muligheder at vælge imellem, er det nemt at blive fristet. Hvis ambitioner, drømme etc. er helt afklarede og hvis der ikke er mulighed for at avancere hos nuværende arbejdsgiver, så er et skifte naturligvis fornuftigt. Talently vil derfor altid udfordre dig for at sikre, at et skifte er rigtigt i forhold timing, videre udvikling etc.

Brug Talently…

Som et talent tilknyttet Talently har du en unik mulighed for at styre og udvikle din karriere så du kan realisere lige præcis de ambitioner og drømme du har.

Det kan Talently hjælpe med…

I den hensigtserklæring, som du godkendte i starten af dit samarbejde med Talently er der listet en række roller, som Talently har i forhold at hjælpe dig med din karriere.

Facilitator Gør læring lettere
Rollemodel                Udviser personlige og faglige færdigheder og værdier
Historiefortæller      Fortæller egne historier til inspiration
Sparringspartner     Diskuterer med og udfordrer talent
Rådgiver                    Giver gode råd om faglig og personlig udvikling
Videndeler                 Deler ud af sin professionelle viden efter behov
Coach                         Stiller spørgsmål, som giver nye indsigter
Kritiker                       Giver konstruktiv kritik og feedback
Netværker                 Støtter talentets udvikling og brug af netværk
Døråbner                   Åbner døre og giver referencer
Sponsor                     Guider talent i forhold til karrieren
Ven                              Opmuntrer og støtter talent
Vejleder                      Vejleder omkring kontrakt og øvrige vilkår for talent

Som talent er det op til dig at bruge Talently aktivt. Tænk over hvilken rolle, der er den vigtigste i forhold til dig og der hvor du er i din karriere. Det gør du bedst ved at:

  • Præsentere egne udfordringer, ambitioner, succeser og fiaskoer, forventninger og
  • bekymringer m.m. åbent og ærligt
  • Spørge og lytte og være åben for gode råd, vejledning, udfordring og både “frække” og “dumme” spørgsmål
  • Være aktiv, målbevidst og forberedt i møderne med Talent Manager
  • Definere egne udviklingsmål
  • Stole på Talent Manager som guide, mentor og “caretaker”
  • Drøfte alle relevante henvendelser fra tredjepart vedr. jobtilbud/-forslag og lignende med den tilknyttede Talent Manager
  • Undlade at træffe beslutninger om opsigelse af job, accept af jobtilbud etc. uden forudgående drøftelse med eller som minimum orientering af Talent Manager
  • Hurtigt og loyalt at besvare spørgeskemaer og lignende som Talent Manageren benytter til opfølgning

Talently er ikke et jobsøgningsforløb – men karrierecoaching

Selvfølgelig spiller Talently en aktiv rolle når et jobskifte er relevant. Talently har et bredt netværk blandt virksomheder, der arbejder med softwareudvikling etc. på et højt fagligt niveau og som derfor kan tilbyde spændende udfordringer og udviklingsmuligheder. Det betyder ofte, at vi kan finde det helt rigtige job – et job som vel og mærke ikke nødvendigvis er tilgængeligt andre steder. Det netværk aktiverer Talently for dig når det bliver aktuelt.

Læs mere om mentoring og coaching hos Talently her…